H.C.Bredsted skrev i 1890: Det ligger nær at betragte den hvide Vinterkalvil som en gammel fransk Æblesort, da den allerede tidlig var meget dyrket i Normandiet i Departementerne Eure og Calvados, og i Særdeleshed blev dyrket i Omegnen af Evreux i Kommunen Calleville, fra hvilken den henimod Året 1600 fik Callevillenavnet. Endskjøndt den således er bleven benævnt i Frankrig, synes den dog af Oprindelse ikke at være nogen fransk Frugt, da den har været dyrket i andre Lande og under andre Navne, før den fik Callvillenavnet i Frankrig. Det er Naturforskeren Jean Bauhin, Forfatteren af den første Pomologi med Afbildninger, der har beskrevet og afbildet den i sine ovenfor nævnede Værker fra 1598 og senere, af hvilke fremgår, at den her omhandlede Sort var meget udbredt før 1598 i Hertugdømmet Württemberg, i Montbellard og i Zell nær ved Zürich i Schweitz. Æblet Admirable-Blanche eller Grosse-Pomme-Blanche, der er identisk med hvid Vinterkalvil, siger Jean Bauhin, stammer fra Omegnen af »Fontaine Admirable« (Heilbronn?) i Hertugdømmet Würtemberg. Det blev i disse Lande dyrket under forskjellige stedlige Navne, hvoraf nævnes Blanche de Zürich, Grosse-Pomme de Zürich, Admirable-Blanche, Blanche des Wurtembergeois, Grosse Pomme Blanche du Wurtemberg og Weiss Zürich.

Den hvide Vinterkalvil er sikkert allerede i det 17de Århundrede bleven udbredt over største Delen af Evropa. Hvor tidlig den er kommen her til Landet kan næppe oplyses, men den har vistnok mindst fra Midten af forrige Århundrede været dyrket her og ofte under Navnet Complette noble.

Beskrivelse af Træet. — Træet gror i Planteskolen ofte meget stærkt, og denne Egenskab bibeholder det en Årrække, når det henplantes på frisk og kraftig Jord, men den stærke Væxt standser dog, før Træet opnår Middelstørrelse. Det lider mere end noget andet Træ af Kræft, og der existerer næppe større Træer, der ere fri for denne Sygdom, der dog ikke er til Hinder for, at det kan bære gode Frugter. .

Frugtbarhed: årlig, men sjældent stor.

Kultur. — Dette Træs Tilbøjelighed til at blive kræftsygt er meget stor, men denne er ingenlunde indskrænket her til Norden alene, thi i Frankrig og Tyskland har det den samme Tilbøjelighed. Det er heldigt at plante det på frisk, middelfugtig, kraftig og god, ikke for fed Jord, der dog helst må være varmt beliggende. På Vildstamme dyrkes det bedst som Lavstamme i Kurve- eller Bægerform, holdes temmelig åbent, og Træerne søges tildannede uden stærk Beskjæring. Det tilrådes i Almindelighed, hvor særlig gode Localiteter til at dyrke fritstående Træer ikke ere forhånden, at dyrke dette Æbletræ som espalieret ved Mure, der vende imod Øst, Sydøst, Syd eller Sydvest; og hvor tilstrækkelig Fugtighed er tilstede i Jorden, er denne Dyrkningsmåde ofte at foretrække, da man er sikker på at få godt udviklede Frugter. Vifteformen bør her anses for at være den bedste. På Doucin tager Træet villig fat og bærer årlig. Det kan anbefales at dyrke det på dette Underlag og ved Knibning og Udspilning af Skud og Grene at holde det åbent for Solens Indvirkning.

Modenhed. — Den plukkes her i Almindelighed i 2den Uge af Oktober, er tjenlig til at nydes i December, og den beholder sin Velsmag. til i Marts.

Kvalitet og Brug: fineste Bordfrugt.

Dette gamle Æble står i Henseende til Velsmag og navnlig formedelst sin Aroma endnu uovertruffet af de nyere Sorter. Alligevel tør det på Grund af Træets Fordringsfuldhed til Voxested og omhyggelig Pleje, som det må have for at give veludviklede Frugter, kun anbefales til Dyrkning af Velhavende.

Jeg føler mig ikke særligt velhavende men har det altså alligevel.